Bestyrelsesmøde den 25.januar 20

Referat

 Bestyrelsesmøde d. 25. januar 2020. Referat nr.1/2020 

Tilstede: Formand Anette Kampf (AK), Kasserer Eigil Hansen (EH), Sekretær Bjarne Lindqvist (BL), Bestyrelsesmedlem Henrik Stilbo (HS), Bestyrelsesmedlem  Mette Schneekloth (MS), Bestyrelsesmedlem  Finn Luff (FL).

Dagsorden :

1)     Underskrivelse af referat fra forrige møde. 

2)     Regnskab 2019 / Budgetudkast 2021           

3)     Oprydning på egen grund.       

4)     Skilte om legende børn

5)    Servitutændring om bebyggelsesprocent.

6)    Køb – salg af huse/grunde

7)    Eventuelt

8)    Dato for generalforsamling 

9)    Dato for næste møde

 _________________________________________________________________________________

1) Referatet fra forrige møde blev godkendt og underskrevet af bestyrelsen.

2) Kassereren gennemgik regnskabet for den øvrige bestyrelse, som tog det til efterretning. Efterfølgende blev budget 2021 gennemgået. Her pointeret kassereren at formuen i vejfonden var blevet mindre grundet udgifter til asfalt arbejder, men bestyrelsen blev efter nogen debat enig om, at foreslå uændret kontingent for næste år, da der ikke var fastlagt planer for yderligere arbejder på foreningens veje.

3) Bestyrelsens diskuterede problematikken med grunde i foreningen, som ikke blev holdt og nærmest lignede en plads for oplagring og hvordan dette eventuelt kan påvirke salgspriserne for de omkringliggende. I dag kan der kun henstilles til, at man holder sit hus og grund i en pæn stand, da bestyrelsen ikke har beføjelser til at gribe ind. Dette er resultatet efter kontakt til både kommune samt indhentning af udtalelse fra advokat. Sagen blev aktuel, da en nabo til en sådan grund havde sat sit hus til salg, men missede indtil flere interesserede købere, som ikke ønskede at være nabo til en oplagrings plads.

4) Bestyrelsen blev på baggrund af forsamlingens interesse for opsætning af vejledende skilte omkring legende børn på foreningens veje enig om, at ligge op til en vejledende afstemning på den kommende generalforsamling.

5) Den ændrede servitutbestemmelse omkring bebyggelsesprocenten blev endnu engang vendt, da flere grundejere har rettet henvendelse herom i forbindelse med godkendelsesprocessen hos kommunen. Her har man endnu ikke fået indskrevet generalforsamlingsændringen fra 10 til 15 %, så vedtægterne kom til at følge lovgivningen. Bestyrelsen har endnu engang henvendt sig til kommunen og bedt dem få opdateret deres system.

6) Der har i den forgangne periode siden sidste bestyrelsesmøde være flere handler i vores grundejerforening. P.t. er kun et hus stadig til salg.

7) Der er tilsyneladende forsat enkelt grundejere der har problemer med deres kloaksystem på grund af for højt grundvand, samt enkelte der forsat har vand i deres haver, men generelt er de fleste sluppet på trods af et meget vådt efterår.

8) Den 16. maj blev foreslået som dato for næste general forsamling.  Igen i år vil bestyrelsen forsøge at booke Restaurant Søstjernen.

9) Næste bestyrelsesmøde afholdes d. 25. april.

ref. BL

| Svar

Nyeste kommentarer

17.05 | 20:04

Vi kommertil GF søndag den 26.maj 2019 kl. 10,00
Med venlig hilsen

Lise Gade og Finn Johansen
Strandgårdsvej 18